Et par forhold med en halv nøgen kvinde…
Posted: July 27th, 2004 | Author: Andreas | Filed under: Ord | 6 Comments »…eller et parforhold med en halvnøgen kvinde?
Nu hvor folk er ved at være tilbage fra ferie og mails atter er andet end de sædvanlige tilbud om penisforlængelse, Viagra, gratis adgang til porno, interessante forretningsforslag fra forfulgte kongesønner i Nigeria (spammere holder åbenbart aldrig ferie – stakler), så slår det mig igen, at der er en slags erhvervsmæssig betinget tendens til særskrivning. Når jeg får mails fra sælgere og ledelsesfolk, bugner de med opsplittede ord, ofte i en grad hvor man virkelig skal koncentrere sig om at fatte, hvad der står. En enkelt mail fra i dag rummer for ekesmpel
“møde lokale”
“til tag”
“op graderings plan”
Hvad sker der? Er sælgere og ledere dårligere til dansk end andre mennesker? Læser de mere engelsk og bliver påvirket af særskrivning i dette sprog? Er det bare et sprogligt modefænomen?
Påvirkning fra engelsk, vil jeg tro. Det er en gyselig tendens!
Skægt i øvrigt at se at Fiduso stadig eksisterer i bedste velgående! Jeg kiggede med på sidelinien dengang idéen opstod i dk.kultur.sprog for nogle år tilbage.
Det er et spørgsmål om magt og underkastelse.
Undersåtter i organisationen skrive lange, grundige mails, som forklarer situationen, opridser problemstillinger og løsningsmodeller. Disse mails læses igennem, før de sendes af frygt for at blive misforstået.
Ledere besvarer med korte mails, der er fyldt med fejl. Svarene viser ofte, at lederen ikke har læst hele den mail, som de besvarer, og de undgår behændigt at tage stilling til halvdelen af de spørgsmål, der stilles.
På den måde viser lederen, at han/hun kan tillade sig den slags, og det bliver en demonstration af magt.
10.000 points til Dan August for skarp anal yse.
I underkastelsens fodspor kan man lige tilføje den diskrete disciplinering som afvrægelsen af røde streger i word medfører en tendens til at man deler sine dejligt germaniserede, sammensatte ord op i forståelige bidder: Så kan selv words stavekontrol følge med – og så staver man jo korrekt.
Når jeg kommer til magten, er den slags slut!
Den Lingvistiske Reaktionsstyrke (som hører under Ministeriet for Propaganda og Misinformation) vil slå benhårdt ned på den slags mangel på respekt for sproget. Ét folk – én stavemåde!