Det åbne, trådløse netværk er skønt. Sidste år på dette tidspunkt var jeg den eneste i nabolaget med et trådløst netværk – i hvert fald synligt og tilgængeligt. Når jeg, drevet af forårskådhed, begav mig udendørs med en bærbar, måtte jeg først flytte mit access point fra kontoret og ned i soveværelset og pege antennerne ud mod haven.
I år er det anderledes. Mit access point dækker stadig ikke haven, men nu har flere andre i området fået trådløse netværk. Og flere af dem er åbne til gavn for os alle. I skrivende stund sidder jeg i solen på terrassen med friskbrændt, -malet og brygget kaffe. Datteren ligger ved siden af og sover i sin barnevogn. Og jeg er på, fordi en af naboerne er trådløst gavmild.
En anden dag er den nabos linie nede, men min er oppe, sådan kan vi give til hinanden uden at blive fattigere selv.
(Ja ja, jeg ved godt, at der kan være sikkerhedsmæssige risici og sådan noget – men det er mest forbeholdt folk, der ikke tænker sig om. Og så er der naturligvis risikoen for at en mesterspammer kommer forbi i bil, hook’er op på mit netværk og spammer alverden fra mit IP-nummer. Det rigtigt tjekkede ville være en funktion, så man kan banke på hos hinanden. Måske lidt à la Mesenger, hvor man først skal godkende hinanden, før man kan tale sammen. Om et par år griner vi af det her, for dér vil der være trådløs dækning – uden at vi tænker det mindste over det – alle steder.)
Det med at banke på og spørge om lov… Er det ikke lidt den tankegang, der ligger bag OrganicNetworks firmware til AP? Jeg ved der findes andre løsninger der kan det samme. Problemmet er blot, at der findes så mange forskellige hardware fabrikanter og inden de er blevet enige om en standard på tværs, så er vi rykket videre til WiMax som i den grad vil gøre vores små hjemme AP overflødige… just my 0.02€
Organicnetwork er svaret og det er gratis og deres software er lige til at lægge ned i det bedste low-budget ap fra Linksys! http://www.organicnetwork.net
Så fik jeg alligevel kommentarspam her på webloggen. Hehehe.
Har lige hørt at den drøm er ved at blive virkeliggjort over there; Philadelphia er ved at blive “blanketed” (tæppebombet med gratis trådløst netværk).
> Kommentar spam
lol. Jeg har jo faktisk ikke nogen indblanding med foretagenet andet end at jeg synes om såvel folkene bag som den simple løsning de har lavet og de åbne tanker de har… Så krydser jeg bare fingre for at al snakken også bliver virkelighed..!