En ny jernhest?
Posted: May 5th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Lokalt | 10 Comments »Konen og jeg kigger efter en intelligent transportform til vores lille datter. Her er et par overvejelser, og hvis du har nogle erfaringer, må du meget gerne dele dem i en kommentar…
Vi overvejer både en anhænger som fx Burley og en transportcykel som Sorte Jernhest, Nihola eller Christianiacyklen.
Overvejelserne er:
- Vi skal begge køre den, så den skal ikke være den tungeste kampvogn
- Prinsessen skal kunne sidde inde i den – også når det regner
- Der må gerne være plads til grej (ud over barnet) til en kort udflugt til strand eller en park
- Den skal holde godt
- Den må gerne kunne bruges på mange måder (fx kan Burley’en også bruges som skubbe-vogn/babyjogger)
Har du selv en god børneanhænger eller en ladcykel/transportcykel, må du meget gerne fortælle om gode og dårlige oplevelser…
Chritsiania-cyklen var vores tro følgesvend gennem MANGE år. Min den ældste er multihandicappet, så med sådan en “svend” kunne jeg fastspænde 2 barnestole til henholdsvist den ældste og til yngste da hun endnu var ganske lille. Der var ydermere plads til indkøb, madkurv, brød til ænderne o.s.v. På den vis, kunne vi komme omkring i Brønshøj og omegn men…
Christiania-cyklen er (var i hvert fald) tung, som et ondt år. Den føles ustabil i situationer, hvor det er nødvendigt at dreje kraftigt. Den er ikke nem at navigere med og den kræver et uforbeholdent behov for MEGET plads, hvis man skal blive rigtigt glad for den.
Det var jeg! Jeg havde pladsbehovet og kunne derfor leve med alle ulemperne, men jeg vil nok anbefale, at man afprøver markedet for mulige anordninger, for de fleste som prøvede vores cykel, fattede ikke hvordan jeg både “magtede” den og gad
Desuden er den enormt pladskrævende, men altså… jeg var SÅ glad for cyklen, at jeg græd salte tårer, da den forlod matriklen til trods for, at jeg vidste der nu var en ny børnefamilie, som fik glæde af den
Vi har lige bestilt en ny christiania-cykel efter at have solgt den gamle videre. De nye letvægtsmodeller er superfede, har en fornuftig gearing og er forbavsende lette at træde – nu kan man ovenikøbet få en låge foran i christianiakassen, så fx mindre gangtrænede typer selv kan kravle ind og ud uden at skulle balancere på kanten af kassen…
Kan godt se ideen med Burley-transportformen, men det er bare superfedt at have et par unger foran sig i kassen på christianiaen. Desuden laster christianiaen altså også en del mere end burley-fætteren.
Et par venner købte en nihola, men jeg synes altså kassen bliver alt for lille hvis man vil transportere meget mere end en enkelt arvtager og lidt grej.
En stemme til Christianiacyklen herfra!
Jeg har prøvet Nihola’en og synes den var super fed. Man skal lige vende sig til at kassen ikke drejer med styret (det er mere forvirrende i forhold balance-nerverne, at man ikke kan styre efter den). Den var ligeså nem at køre som en normal cykel. Der er mange steder man kan prøve de forskellige cykler inden man køber dem, jeg tror meget at det er en smagssag hvilken model man er til…
Kort og godt: Har du prøvet den nye Kangaroo transportcykel fra Winther?
Suveræn!! Privat har vi “dog” kun Dolphin anhængeren, som vi bruger utroligt meget.
Vi har haft enormt gode erfaringer med Christianiacyklen. Den er håndværksmæssigt på toppen. Men kig lige på
http://www.kangaroobike.com/pages/dk/features-dk.html
inden I bestemmer jer.
Har kørt på Christiania cykel det halve af mit liv (bl.al. fordi jeg boede på staden), det er fin. Men Jernhesten er meget mere manøvredygtig og væsentlig mere vejsikker end ca modellen
Jeg har også prøvet flere af dem. Christiania cyklen som post, hvor den går en historie om et trafikuheld… bilen godt skadet og cyklen fik dårligt en skramme. Mon det er det samme med den nye letvægtsudgave?
Nihola kører bare som en drøm og kan køres af alle. Også dem der slet ikke kan køre på cykel. Det ved jeg, fordi jeg har levet sammen med en Afrikaner der forgæves prøvede på at lære at køre på en to-hjulet og som direkte kunne sætte sig op på en Nihola uden problemer.
Jernhesten og Burley har jeg mindre til ingen erfaringer med. Det samme gælder for TrioBike… TrioBike er tre-i-en: En cykel-med-lad, en cykel og et “lad” alene. Du kan lade dit lad blive i børnehaven og køre hjem på cyklen. Ladet kan bruges som en af de der nye trehjulede barnevogne… Det syntes jeg er smart.
http://www.triobike.dk/
Er det sikkerhed det gælder, vil jeg nok vælge en Christiania. Den er bare så forb… tung. Letvægtsudgaven er lettere og sikkert også mindre sikker. Niholaen kører bare som en drøm og den kan fåes i flere udgaver. Er det det smarte det gælder, så er det TrioBiken….
Thomas
Jeg var ude at prøve en triobike i går og er overbevist.
Den er superlet at køre med både som klapvogn, cykel og ladcykel. Jeg var lidt nervøs for, om den var tung i forhold til Niholaen, som min veninde har, men det er den på ingen måde og så er den bare for lækker designmæssigt.
Derudover er det den eneste af ladcyklerne, der er gennemtestet af Forbrugerstyrelsen. Den kan hverken tippe, børnene kan ikke få fingrene i klemme, den kan ikke brænde, der er ikke noget usundt i for barnet mv. Forbrugerstyrelsen har faktisk været med hele vejen i designfasen, hvilket betyder meget for en sikkerhedsfreak som mig..
Rikke
Jeg var inde på denne blog for et par uger siden og der var en tredje mulighed for en cykel men jeg kan ikke huske hjemmesiden!!! Det var en cykel som havde forskelleige muligheder for farver på siderne af ladet og mange muligheder for lir inde på ladet? Er der nogen der kan huske det??…noget med peter pedal…
Marie, måske er det Bellabike, du tænker på?
http://www.bellabike.com/