En af mine venner har et lille IT-firma, der leverer nogle hamrende gode løsninger. Han har netop fået en meget stor kunde, og indkøberen fra kunden udnytter det ulige størrelsesforhold til at presse min ven ned i pris med et søgt argument om, at det er en god reference for min ven.
Totalt klassisk.
Totalt dumt.
Hvis kunden i stedet bare fra starten havde været indstillet på samme pris som alle andre kunder i min vens bix, ville han jo i stedet have gjort *alt* for at levere en løsning i absolut stjerneklasse i glæde over at fået så lækker en kunde. Nu sidder han i stedet og skal producere en løsning og tænker på dem som nærrige, arrogante og optagede af at udnytte ham, fordi han er den lille fisk. Min ven er professionel, men kunden kunne have fået en lang bedre løsning.
Det interessante er, at kunden tror, at de vinder, mens de i virkeligheden taber stort. Den smule, som kunden sparer, betaler de dyrt for ved at få en løsning, der kun lever op til de aftalte krav.