"Bloggere er tabere" – revisited
Posted: March 22nd, 2006 | Author: Andreas | Filed under: Bloggin' | 3 Comments »Jeg må lige indlede med en disclaimer: Jeg var ikke tilstede, da John Strand spurgte eller konstaterede, at (om) bloggere er tabere, så der er max risiko for fordrejning, misforståelse og/eller misinformation fra min side.
Men lad os lige et øjeblik overveje, hvad John Strand faktisk spurgte om, eller konstaterede – for det er for så vidt lige meget i denne kontekst.
Johns pointe er, at hvis man har et seriøst og interessant budskab, så får man også pressedækning. Og deraf følger så: Hvis man blogger, så er det fordi man ikke har et seriøst og interessant budskab og ikke formår at komme igennem til pressen.
Det lyder umiddelbart korrekt. Hvorfor skulle man gide at blogge, når journalister velvilligt bringer det, man siger?
Når jeg alligevel mener, at det er forkert, så der det fordi:
- Man kan være interesseret i at tale
tilmed andre direkte uden om de etablerede medier, selvom de gerne bringer ens historier. Årsagen kan være, at man ønsker dialogen fremfor de etablerede massemediers monologiske form. - Massemedierne har et etableret sæt at nyhedskriterier. Blandt andet er dårlige historier bedre end gode, og forudsigelser er bedre end konstateringer på baggrund af nutiden (mål selv Instituttet for Fremtidsforsknings spaltepixels op). Den mekanik skaber en voldsom forvrængning mellem det billede, medierne tegner af verden – og verden, som vi andre oplever den.
- Journalister har det med at forelske sig i få personer, der udråbes til orakler inden for deres felt. Der er typisk personer, der gør sig godt på en skærm, kommer med markante statements, taler i vendinger der er gode at citere direkte, er til at få fat på – og bruges af alle de andre medier i forvejen. Tendensen til altid at bruge de samme personer til historier skaber et kedeligt, kontra-innovativt og forudsigeligt mediebillede
Altså: Blogs rock.
Det var da en fæl unuanceret holdning, bror. (Det var John Strands også.)
Der er massevis af fuldstændig ligegyldige, intetsigende, dårlige blogs, som tydeligvis er skrevet af tabere (som John ville kalde dem), der ikke har noget at sige, og som burde tie stille.
Og der er massevis af interessante, gode, velskrevne, inspirerende blogs. Som er interessante, enten fordi man kender dem, der skriver dem og gerne vil vide, hvad de går og laver; eller fordi de handler om noget, men interesser sig for.
Det samme gælder for ikke-blog-websites. Så at enten udnævne bloggere til tabere eller at hype blogs som det fedeste kommunikationsmedie nogensinde overhovedet er generaliseringer af Dansk Folkepartiske proportioner.
Ærbødigst,
Jens W.
Jeg synes derudover, at en “ekspert”, der blogger, er meget mere i modig, end en ekspert der udtaler sig til en avis.
På en blog kan jeg som læser stille uddybende spørgsmål – og spørge ind til emnet – ligesom jeg kan bidrage med flere pointer og mere viden, så alle bliver klogere. Eksperten kan ikke slippe afsted med postulater – han skal være rede til at forsvare og forklare sine synspunkter.
Derudover er jeg enig med Jens W. Blogs er beholdere – og nogle fylder deres blogs med juveler – andre med affald. Det er også derfor formatet ikke i sig selv er interessant. Det er for mig at se alle de nye muligheder for at interagere med læserne og bygge netværk, der driver værket.
ad 3) Journalister kan bedst lide at interviewe journalister. De er nemlig dejligt klare i mælet og kan det dér med “markante statements, taler i vendinger der er gode at citere direkte, er til at få fat på – og bruges af alle de andre medier i forvejen.”. Og er ikke hæmmet af unødigt stort udsyn, eller at ville have kompleksiteten eller helheden med i argumentet. (og så findes der også dygtige og fornuftige journalister, de fylder bare ikke meget i tvs nyheder (det der snak mellem to vejrudsigter).
Og så er definitionen af en “blog-taber” vel stadigt en subjektiv vurdering (jfr. JWJ). Man bliver (forhåbentlig) ikke taber af at benytte teknologien – det ville jo stigmatisere en række virksomheder og personer, men man bliver jo heller ikke en superfremsynet, innovativ og/eller funky virksomhed (eller person) af at skrue en blog ind i sin kommunikationsportefølje. Sådan noget er jo teknologideterminisme, og det er under alle omstændigheder noget kedeligt noget.