Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Fra vid til tele på 3 sekunder

Posted: June 10th, 2006 | Author: | Filed under: Foto/video | 6 Comments »

Jeg har altså anskaffet en 50mm 1.8 til mit Nikon D70, og jeg vil bruge et par uger på at lære objektivet at kende, så standard-objektivet 18-70mm er for tiden henvist til en skuffe. Her er nogle noter.

Jeg har altid været til vidvinkel. Da jeg købte mit foregående spejlrefleks, Nikon F70, fik jeg det med en fast 28mm 2.8 i stedet for standard-zoom’en. Mest af alt, fordi jeg var meget inspireret af en udstilling om William Klein, om så i begyndelsen af 90′erne. Særligt dette billede betød en masse for, hvordan jeg kom til at tage billeder:

William Klein

Idéen om at være en del af den situation, man tager billedet af, fascinerede mig. Ikke mindst, fordi man ellers altid sætte afstand mellem sig selv og motivet, når man hiver kameraet op. Vidvinkel gør det nødvendigt at bevæge sig helt tæt på situationen og deltage.

Da jeg fik min datter, var jeg nødt til at købe et digitalt spejlrefleks: Nikon D70 med en 18-70mm. Min ene bror mente, alt andet var uansvarligt. Siden har jeg taget de fleste billeder på 18mm-indstillingen, der svarer nogenlunde til 28mm på et analogt 35mm kamera.

Her kommer 50mm’eren ind i billedet. Jeg savnede et objektiv, der var mere lysstærkt, lettere og enklere at arbejde med. Nikons 50mm 1.8 koster 650 i USA. Uansvarligt billigt.

Min første reaktion på objektivet var, at det var underligt hele tiden at skulle bakke for at få situationen med i billedet, men nu er jeg begyndt at tage billeder i udsnit i stedet for hele situationer, og jeg er vild med muligheden for kort dybdeskarphed og den store skarphed. Se fx dette billede, som konen tog i ZOO i dag:

Astrid og far i ZOO

Jeg smider billeder med det nye objektiv på 23 med tagget 50mm.


6 Comments on “Fra vid til tele på 3 sekunder”

  1. 1 Trine-Maria said at 17:02 on June 11th, 2006:

    Ja det er et virkelig godt billede – og jeg kan også godt lide, at jeg som tilskuer kan se, hvad det egentlig er, der er dit motiv – hvad er det, DU ser- ikke bare, hvad der er af liv rundt om dig. De personer, der står i baggrunden har jo sikkert ikke den store betydning for det din kone oplevede i ZOO. God effekt – så der må være gode feriebilleder på vej :-)

  2. 2 Andreas said at 19:25 on June 11th, 2006:

    Tak :-) Det er vel egentlig også den måde øjet normalt ser på, tænker jeg. Altså at det opsøger objektet og gør de øvrige elementer i synsfeltet uskarpe.

    Feriebillederne må du vente lidt på, for den “rigtige” ferie bliver først i begyndelsen af september, men jeg skal nok sørge for at få postet. Bare stay tuned på RSS fra 23: http://www.23hq.com/rss/andjohan ;-)

  3. 3 Rasmus said at 20:51 on June 11th, 2006:

    Jeg har sagt det før: 50mm 1.8 er noget af den bedste investering man kan gøre sig, når man har et digitalt spejlrefleks. Næste skridt er så, at du begynder at photoshoppe dine billeder – bruge lidt dodge og lidt burn, justere farver og kurver. Selv små justeringer giver fantastiske resultater. :D

  4. 4 Andreas said at 21:18 on June 11th, 2006:

    Jeg photoshopper lidt, men endnu ikke på detaljer. Det er klart næste skridt. Foreløbig er det mest justering af RAW-filens parametre som curves og white balance.

  5. 5 Rasmus said at 19:50 on June 12th, 2006:

    Det er også en rigtig god start. Jeg klarer omkring 60% af mit post-processing i raw.

  6. 6 claus kunckel said at 13:58 on June 19th, 2006:

    Hej Andreas

    Jeg er super-glad for min 50mm 1.4 og min 85mm 1.8 som i den grad kan præstere lille dybdeskarphed! Et af mine første skud er næsten for meget af det gode: http://www.23hq.com/claus.kunckel/photo/530523?album%5fid=530381

    Det næste for mig bliver en 20mm 2.8 eller 24mm 1.4 (herre dyr!)
    Men det er sjovt at lege med de faste brænvidder, og de kan bruges til effektivt at isolere motivet fra baggrunden. Og så vejer de ikke en kiropraktor-regning, som en zoom, på kamerahuset.
    Glæder mig til at se flere af dine skud.

    Claus Kunckel


Leave a Reply