Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Jeg søger en kollega til kommunikation

Posted: June 14th, 2006 | Author: | Filed under: Synkron | No Comments »

Jeg søger en kollega til et benhårdt kommunikations-team på to hos Synkron i København. Vi løser de fleste kommunikations- og marketingopgaver, men en del praktisk arbejde outsources også til andre. Opgaverne er blandt andet: Web-kommunikation (strategi, redaktionelt arbejde, blogging, SEO), arrangementer (seminarer, konferencedeltagelse) og grafisk arbejde (grafisk design, DtP, håndtering af trykkeri). Og meget andet. Da vi ikke er en hær af medarbejdere i kommunikationsafdelingen, sidder vi begge med mange typer af opgaver, så du skal have et generalist-gen.

Du må meget gerne have erfaring fra tidligere jobs, og du skal være fantastisk dygtig til engelsk, da vi skal geare op på det internationale marked. Man får ikke bonuspoints på Synkron for at arbejde 12 timer i døgnet. Faktisk vil jeg hellere have, at du har et liv, for så er din præstation på arbejdet langt mere værd.

Du kan begynde efter sommerferien.

Interesseret? Mail mig eller ring med det samme: 2620 3221.



Leave a Reply