Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Kommentarer til fotoalbums.dk

Posted: June 27th, 2006 | Author: | Filed under: For langt ude | 8 Comments »

Hvad faen foregår der hos fotoalbums.dk?

Jeg kan ikke finde ud af, om det er en udvidelse til scor.dk (der er link fra scor) eller, om det er et stort familiealbum. Pik & patter mellem billeder af gudsøn og kæledyr. Rigtigt kedeligt for ungen, når klassekammeraterne finder drengen sammen med en olieret røv.

Ellers emmer tjenesten af skoddårlig discount. Mailadressen til support er ukendt på scors server (!), der er ODBC-fejl, når man ikke udfylder nogle af de frivillige felter ved registrering, fejl i tegnsætning, særskrivning og stavning i ledetekster. Kort sagt: Bras.

Har man ikke oprettet en profil og er ikke logget ind, kan man tilsyneladende stadig en masse, men når man prøver, får man igen og igen smidt en besked i hovedet om, at man skal være logget på. Hamrende irriterende.

Konceptuelt har folkene bag misforstået en del. Kommentarer vises omvendt kronologisk, så den nyeste er øverst. Alle andre steder gør vi det ellers omvendt. Søgning? Du kan vælge køn og alder. Det ligner mere en dating-tjeneste end et community-site.

Og àpropos dialog? Den er fraværende. I stedet vælter man sig i savlende, Bacardi Breezer-drikkende analfabeter, der kun kan virke frastødende på selv de mest desparate kontaktsøgende på tjenesten.

Jeg tror ikke, at tjenesten holder. Metadata-beskrivelsen giver svaret i sin essens: “Dit gratis fotoalbum på nettet. Gem dine feriebilleder, familiebilleder, sjove eller erotiske billeder i dine personlige albums”. Sammenblandingen af familiebilleder og pik og patter fungerer ikke. Familiefolket gider ikke, og hardcore-folket har for mange alternativer.

Fotoalbums.dk er en “familievenlig” website., siger FAQ’en (“mor, hvorfor har den mand så små underbukser på?”)


8 Comments on “Kommentarer til fotoalbums.dk”

  1. 1 Rasmus said at 00:19 on June 27th, 2006:

    Hvorfor klikkede jeg på de links, Andreas? Hvorfor?! Puha, det blev min dag bestemt ikke bedre af. Jeg forstår så udmærket din kritik.

  2. 2 erlando said at 08:14 on June 27th, 2006:

    Ai caramba!!

    Hvad i alverden foregår der i hovedet på dem? Jeg er helt enig i din kritik.

    Det var dog frastødende.

  3. 3 Puk said at 09:13 on June 27th, 2006:

    Nu klikkede jeg netop ikke, fordi jeg tænkte det bliver klamt, men når du siger sådan, så får jeg jo lyst Rasmus….

  4. 4 michael said at 10:50 on June 27th, 2006:

    Det er en datingservice. Det er i hvert fald det, kommentarene synes at gå på (og buddyikonerne). Famillievenligt er det vist ikke i gængs forstand.

    Kald mig bare sippet, men jeg begriber ikke hvorfor folk vil udstille deres nøgne kroppe og kønsorganer i det offentlige rum. Privacyhensyn er en ting, men hensynet til andre mennesker burde have mere vægt.

    “Smut sells” mere er der vel ikke at sige.

  5. 5 Andreas said at 12:24 on June 27th, 2006:

    “Famillievenligt er det vist ikke i gængs forstand” – hahahaha, good one :-)

  6. 6 Anders Møller said at 15:51 on June 27th, 2006:

    Jeg synes da, at det var nogle herlige billeder…

  7. 7 Andreas said at 16:55 on June 28th, 2006:

    Bare en konstatering: Der er uploaded 7 billeder i dag pr. 17.00. 4 af dem er en nøgen kælling. “Familie-venligt”, narj ikke rigtigt…

  8. 8 Hartvig said at 15:34 on June 29th, 2006:

    “Dollardrengen” skrev ellers i en kommentar at dit bacadi-breezer linket billede var dejligt. Jeg tror dollardrengen er et ret præcis alias på målgruppen ;-)


Leave a Reply