Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Jubii News uden min sympati

Posted: August 3rd, 2006 | Author: | Filed under: Business, Digitalt | 10 Comments »

Jubii News

Mens danske dagblades jurister spidser deres penne, kan jeg kun unders over, hvad jeg kan bruge en nyhedsportal til, når den ikke tilbyder mig RSS.

Der er noget, der hænger dårligt sammen her. Jubii News bruger de kontroversielle dybe links og henviser altså til artikler direkte nede i sites hos forskellige nyhedsmedier online. Det er medierne sure over, fordi de så får vist færre banner-reklamer på forsiderne. Til gengæld vil Jubii News ikke tilbyde RSS, men tvinger i stedet de besøgende ind på deres egen forside for at se deres banner-reklamer. Uanset for lidt sympati man kan have for de danske dagblades holdning til dybe links, er Jubiis fravær af RSS helt lige så usympatisk, fordi de netop derved bruger samme princip, som de danske dagblade forsøger at holde i hævd. Det lugter af kedelig dobbeltmoral.


10 Comments on “Jubii News uden min sympati”

  1. 1 pollas said at 15:44 on August 3rd, 2006:

    Hey – i det mindste er den grim og uoverskuelig ;-)

  2. 2 Jens W. said at 16:17 on August 3rd, 2006:

    Jeg fatter stadig ikke, at aviser, blade og andre gider at spilde tiden (og pengene) på at hidse sig op og løbe efter folk, der laver dybe links til deres indhold.
    Fair nok hvis man gerne vil have, at de besøgende skal forbi forsiden (for at se nogle bannerreklamer) – det må de jo selv om.

    Men det er altså ultra-simpelt at implementere et website, så man slet ikke kan se “dybe” sider uden at have været forbi forsiden. Så kan folk godt lave et dybt link, men hvis man følger linket kommer man direkte til forsiden.

    /Jens W.

  3. 3 Mads Pedersen said at 16:51 on August 3rd, 2006:

    Er der overhovedet nogen som bruger Jubii længere? Selv har jeg ikke besøgt sitet i flere år.

  4. 4 lasse said at 18:39 on August 3rd, 2006:

    Jeg ledte også febrilsk efter de feeds.. men nej..

    Hvis Jubii vælger at outputte feeds mister de – som du nævner – deres levebrød. Jubii News er en overflødig hjemmeside, da enhver nemt kan mixe feeds fra diverse nyhedstjenester til deres eget unikke nyhedsfeed (fx via http://www.rssmix.com). Og således få samlet nyheder fra forskellige sites uden at besøge hverken dem.. eller det “fordyrende mellemled” Jubii News..

    Iøvrigt smart at Jubii News gik i sort kun 1 minut efter lanceringen.. men det er så en anden snak..

  5. 5 Knut Nägele said at 23:28 on August 3rd, 2006:

    Bruger du http://herald.dk tilbydes du RSS-feeds:-)

  6. 6 Andreas said at 23:39 on August 3rd, 2006:

    Tak for reklameindslaget, Knut ;-) Det er klart en meningsfuld tjeneste, hvis man vil man vil have alle nyhederne ind som RSS. Godt at se, at man ikke skal være en helt Jubii/Lycos-koncern for at lave noget lignende. Jeg tror nu, at jeg selv ville drukne i mængden af ligegyldige og redundante nyheder, men det er en anden snak.

  7. 7 lasse said at 09:18 on August 4th, 2006:

    Knut: Altså udelukkende seperate feeds fra hvert enkelt nyhedsugiver, right?

  8. 8 Lars Riemann Andersen said at 09:20 on August 4th, 2006:

    Hej drenge,

    Det er ikke fordi Jubii News ikke ønsker at lave et RSS-feed, men vores rettigheder giver os ganske enkelt ikke mulighed for det. Vi ville super-gerne og det er også noget vi vil prøve at få lov til fremover – men indtil videre går det altså ikke.

    Mvh,
    Lars
    News.dk

  9. 9 Andreas said at 09:29 on August 4th, 2006:

    Hej Lars. Godt at høre, at det er noget, I faktisk gerne vel :-) Held og lykke med projektet!

  10. 10 lasse said at 13:41 on August 4th, 2006:

    Lars: Har I gjort jer nogle overvejelser om hvorledes I vil undgå/minimere dupletter af nyheder i forbindelse med fælles feed for kategorier?

    Fx skriver ComOn og Computerworld artikler om samme emne, og det vil derfor være interessant at få dem samlet/knyttet til hinanden.

    Et par yderligere kommentarer/spørgsmål om news.dk:
    - Jeg kan se i bruger Jubii’s standard forum til “kommentarer”. Jeg mener I bør integrere kommentarer i news.dk, og desuden ændre på formuleringen da jeg ved hvert klik på “kommentarer” forventer at der er nogen. De fleste weblogs bruger “0 comments, add yours..”
    - Er der nogen specifik grund til at alle artikler åbner i et nyt vindue?
    - Du nævner jeres rettigheder. Vil det sige at I har fået tilladelse fra samtlige udgivere til at bruge deres indhold?


Leave a Reply