FDIH tager afstand fra kendelsen i IFPI vs. Tele2
Posted: November 2nd, 2006 | Author: Andreas | Filed under: Digitalt | No Comments »Og FDIH har helt ret i deres afstandtagen, så den fortjener at blive gengivet her:
FDIH tager afstand fra allofmp3.com kendelsen”For at eHandel og anden kommerciel brug af internettet fortsat kan vinde frem og fastholde de høje vækstrater, så er det en afgørende forudsætning, at internetudbyderne er neutrale og indskrænker sig til at videreformidle trafikken på internettet,” udtaler FDIHs bestyrelsesformand Claus Hjorting, der fortsætter:
”For FDIH vækker afgørelsen frygt for, at tvister om ophavsrettigheder i fremtiden vil kunne bruges til at lukke mange virksomheder, der driver deres aktivitet over nettet. Vi frygter, at det vil blive et våben, som bruges til at lukke en konkurrent ved at klage over påståede krænkelser til internetudbyderen, der så må fungere som politi og dommer.”
”Hvis det bliver resultatet i Danmark, så må vi forvente, at nye og innovative tjenester vil gå udenom Danmark, og at virksomheder på dette område vil vælge at basere sig i andre lande. Det harmonerer meget dårligt med regeringens målsætninger på området,” fremhæver Claus Hjorting.
FDIH er tilfredse med, at afgørelsen er påkæret til Landsretten. ”Vi ser frem til, at Landsretten behandler sagen, og forhåbentligt når til et andet og mere hensigtsmæssigt resultat for dansk eHandel,” slutter Claus Hjorting.
Nu håber jeg bare ikke, at FDIH trækker Tele2 i retten for at få dem til at lukke for deres kunders adgang til mit site. Man ved aldrig…
Leave a Reply