Gyldendal har netop åbnet Gyldendals Online Leksikon. Velkommen (tilbage) til 1999, hvor man designede websites på samme måde som interaktive CD-ROM-udgivelser (wow!) med grafik og scrollbarer overalt – og troede at man kunne opkræve penge for viden, der findes andre steder gratis.
Vent! Der er RSS! Oh, nevermind.
Ved nærmere overvejelse tror jeg faktisk, at jeg ville tegne abonnement, hvis ikke designet gjorde så modbydeligt ondt i mine øjne. Og hvorfor faen ikke gøre en så stor og unik samling viden tilgængelig for blinde og andre, der ser dårligt. ALT-tekster er aktivt fravalgt over hele sitet.
Og mens vi er i gang. Hvad hedder det egentlig? Det annonceres som “Gyldendals Online Leksikon” (særskrivning, det hedder Online-leksikon, men hvad ved et forlag om det?). Titlen siger “Gyldendals netleksikon”, og URL’en siger “www.gyldendalsleksikon.dk”.
Alligevel må man have respekt for, at de i bedste beta-ånd lader flere sider være “under konstruktion”, inklusiv alt i venstre spalte.
ctrl-w.
De har så også været så fornuftige at bygge herligheden op i frames og med grafiske overskrifter over det hele. De fravælger åbenbart også aktivt synlighed i søgemaskinerne… Men som du selv påpeger, var de jo heller ikke så vigtige i 1999.
Hvem sagde Wikipedia?
…og din server kører på sommertid
Fixet – tak
Jeg mangler ord.. så mange issues samlet på én splinterny hjemmeside. Nogen bør stå med et forklaringsproblem.
Næh, hvis det her er et udtryk for, hvor langt web”evnerne” rent faktisk rækker i og omkring Gyldendal, så forstår man jo i virkeligheden godt, at de har tøvet så længe, som de har.
Gad vide om de har tænkt sig at nedjustere kvalitetskravene tilsvarende på deres trykte udgivelser?
Målet er vist 50.000 abonnenter det første år. Fin ambition, men ville det mon ikke være rart med noget at have den i?
Jeg kommer til at tænke på, hvor fantastisk det *kunne* have været, og her tænker jeg ikke lige på designet.
Det er jo helt specielt at stå med en så stor mængde viden på et så højt og kvalificeret niveau – et må jo være det, der gør, at Gyldendal tror, at 50.000 vil abonnere i stedet for at bruge Wikipedia eller blot Google.
Hvad nu hvis man gjorde det muligt for brugerne at tilføje eller kommentere eksperternes artikler. Selvom eksperterne er… eksperter, vil der jo være en masse tilfælde, hvor folk udenfor murene faktisk sidder inde med mere detaljeret viden, og tænk, hvis Gyldendal gjorde det muligt for dem at bidrage. Det ville også gøre det muligt for Gyldendal af få tips til områder, eksperterne skulle revidere, fordi ting ændrer sig, mens tiden går. Man skulle naturligvis markere, hvad der er ekspert og hvad der er brugerbidrag – men alligevel.
Jeg brugte engang en stor, teknisk support-knowledgebase, der var organiseret efter samme model. Firmaet havde skrevet alle de officielle artikler, men en masse brugere havde oplevet særtilfælde, hvor anvisningerne skulle korrigeres en smule for, at man kunne få tingene til at virke. Det var så kommenteret, og når man ikke kunne løse problemet med den officielle artikel, så var der næsten altid en bruger, der havde beskrevet en alternativ løsning, der så fungerede.
Skulle man ikke kunne overføre denne model til et leksikon? Et mashup mellem professionelle eksperter glade amatører? Gyldendal?
Ha ha ha… Mange tak for et godt grin på en ellers kedelig og grå lørdag.
Synes det er super at man kan se vejret – selvom jeg under normale omstændigheder ville tjekke DMI eller en af tv kanalerne. Men måske skal det her være min “go to” side for vejr oplysninger fremover.
Smukt!
Jeg søger på et tilfældigt ord og får dette fantastiske svar:
–
Hav tålmodighed!
Leksikonet er ikke indlæst endnu
–
Det er ligesom de gamle jokes om at downloade internettet.
I øvrigt kan jeg ikke finde en eneste artikel – frygter lidt at man tilføje manglende kompatibilitet til den i forvejen frygtindgydende liste af problemer.
Hej Andreas,
I forgårs var jeg i London, og så månen hænge over Picadelly. Endnu engang slog det mig, at det dog er mærkeligt, at månen nogen gange ser meget stor ud – og nogen gange meget lille. Det er jo den samme måne!
Så da jeg læste dit indlæg om Gyldendals Online Leksikon tænkte jeg, at det måske var en god ting at teste det på.
“stor måne” søgningen på Gyldendal gav 22 svar. Men ingen af dem handlede om hvorfor månen nogen gange ser stor ud (selvom selve opslaget om månen gav mange andre gode oplysninger, f.eks. at tidevandsbølgerne – skræmmende – for 4 mia. år siden var 400 m. høje¨). Og jeg fik heller ingen hjælp til at finde oplysningerne andetsteds.
Så jeg måtte selv over på Google. “why is the moon large” på Google gav som nr. 2 søgeresultat “The Moon Illusion” og som nr. 3 “Grand Illusions”. Begge handler udførligt om forskellige forklaringer på netop det, at månen ser ud til at have forskellig størrelse.
En tur videre til wikipedia viste et meget grundigt dedikeret opslag om “Moon illusion” fyldt med links, referencer osv.
Med andre ord: 50.000 betalende brugere på Gyldendal Online Leksikon kan blive en rigtig hård nød at knække!
PS. Vil du vide hvorfor månens størrelse ser ud til at variere? Og varierer den rent faktisk? Så prøv at søg det – på nettet.
God betragtning, Jon.
Jeg kommer til at tænke på, at der diskuteres meget om det, at nettet er kilde til en masse misinformation, og et det skulle være et enormt problem. Politiken fik sågar fordrejet Tim Berners-Lee i går til at mene, at blogs truer nettet på grund af “unøjagtig og urigtig” information (look who is talking) http://www.23hq.com/andjohan/photo/1388985
Anyways, jeg tror ikke problemet er så stort, som vores journalister vil gøre det til. I “gamle” dage med monolitiske autoriteter som Gyldendals Online Leksikon jo er en nutidig repræsentant for, var der ikke grund til at opøve samme kildekritiske evne som i dag. Man kunne bare fortælle ungerne, at sandheden stod i Land og Folk, Salmonsens eller Biblen. I dag spørger man Google, og så er man nødt til at lære at være kildekritisk.
Jeg ved ikke, om der er en forbindelse, men borger, forbrugere etc er jo mange gange mere kritiske i dag. Tænk på, hvor meget vanskeligere det er blevet for firmaer at lyve for forbrugerne om produkter og produktionsformer.
Hvorfor så denne opfattelse af, at det skal være et kæmpe problem med misinformation på nettet? Føler journalisterne truet på deres monopol på at bibringe borgerne afsløringer af Sandheden, nu hvor deres læsere selv bliver bedre til at skelne sand fra falsk?
Det var vist udokumenterede påstande nok for idag
Gyldendals online-udfordring bliver spændende at følge, og Gyldendal er jo langt fra alene med de udfordringer.
Kan du ikke hjælpe med en forklaring på sætningen: “ALT-tekster er aktivt fravalgt over hele sitet”. Hvad betyder det?
Det er rigtigt, at de ikke er alene med deres udfordringer, men på designfronten er der altså ingen undskyldninger. Det er bare elendigt lavet.
Fravalg af ALT-tekster betyder, at de ikke har lagt tekster ind i koden til de billeder, der vises. Det er omtrent regel #1 i bogen for frontend-kodere. Når man ikke lægger ALT-tekster på, har blinde og svagtseende ingen chance, og man giver med det samme sig selv en dårligere placering på Google. Endelig er der nogen, der slår billeder fra, når de browser på enheder med lav båndbredde – fx mobiltelefoner.
Sådan ser Gyldendals Online Leksikon ud uden billeder ->
http://www.asynkron.dk/images/no-alt.png
…Komplet ubrugeligt for blinde, Google og en masse andre. En smutter hist og her er bare almindeligt, menneskeligt sjusk, men et komplet fravalg vidner desværre om svigtende kompetence.