Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Gamle medier i nye biler

Posted: November 16th, 2006 | Author: | Filed under: Bloggin', Marketing, Medier | 5 Comments »

Man (her: jeg) kunne ønske, at når det genopstandne medie Business(.dk) tager fat i emnet blogging, så blev overliggeren lagt lidt højere, end den tilsyneladende er gjort nu.

I de seneste dages artikler om blogging er mikrofonen uden videre afleveret til de enerådende danske eksperter på området: reklamebureauet Envision og PR-bureauet GCI Mannov, og historierne falder ikke just inden for nyhedskriteriet. Se blot på dagens to eksempler: Kryptonite-sagen (2004) og L’Oreal (2005).

Er det kun mig, der sidder med en lidt sjov smag i munden. Hvorfor graver Business.dk så ældgamle historier frem (via Envision)? Der er masser af nye og gode historier derude, hvis man gider at kigge sig om selv.

Og så lige Envision og GCI Mannov… Misforstå mig ikke. Mannov gør en meget ihærdig indsats på deres blog, og Envisions er heller ikke helt uden talent. Jeg har det blot lidt underligt, når PR-bureauer og reklamedittoer udtaler sig om weblogs. PR og reklame arbejder ud fra de stik modsatte præmisser end weblogs, når det kommer til oprigtig kommunikation.

Men det er nok bare mig, der er lidt gammeldags her ;-)


5 Comments on “Gamle medier i nye biler”

  1. 1 michael hammel said at 14:38 on November 16th, 2006:

    Gamle nyheder er nye for dem, der ikke har hørt dem før. Det sagt, er business.dk en formidabel opsamling på de seneste par års erhvervsnyhedshistorier, og det der ligner (pressemeddelelser fra iff etc.)

  2. 2 michael hammel said at 14:40 on November 16th, 2006:

    Oh. Man skal ikke underkende effekten af gamle nyheder på sin Google-ranking.

  3. 3 Andreas said at 15:00 on November 16th, 2006:

    Jeg vidste, at der var en god begrundelse ;-)

  4. 4 susling said at 17:19 on November 17th, 2006:

    Jeg synes nu også, at jeg fornemmer lidt “indsolgt historie” over det her. Ved da at Envision har et samarbejde med et PR-bureau – bare sådan mellem os!

  5. 5 Grann said at 21:30 on November 19th, 2006:

    Jeg er – efter lige at have skimmet blog-dækningen – enig i, at Business.dk ikke er helt oppe at ringe på det område. Dels har de, som du selv påpeger, reduceret sig selv til mikrofonholdere for de udvalgte “blog-eksperter”. Fint nok – så længe de er åbne omkring det (omend det kunne være bedre). Og dels er det også klassikerne, der bliver luftet endnu en gang. Kedeligt.
    Mit syn på det er, at der virkelig er tale om en ordentlig omgang “Blogging for begyndere”. Det er har potentiale fremover, synes jeg, og det er forfriskende at se, at der rent faktisk nu er en regulær dækning af fænomenet. (det samme gør sig i øvrigt gældende for Mannovs blog, som du selv nævner herover).
    Det bliver spændende at følge dækningen fremover. Lad os håbe at den kommer lidt op på niveau og bliver bredt ud til at være mere end bare fortsat mikrofonholderi.


Leave a Reply