Jeg har set det mange steder og senest i dag hos webbureauet NöRD: Unge, dygtige og brændende ildsjæle bliver totalt anonyme, når de skal præsentere sig selv på deres website. Firmaet består af fem personer. Ingen nævnes med navn. Ingen billeder, ingen CV eller det, der ligner. Ingen af de fem personer står tilsyneladende som afsender bag teksterne på sitet. Det er firmaet, der taler og bliver talt om. Nordea er mere personlig i sammenligning.
Det er synd og skam. Hvis jeg som kunde skulle være interesseret i at få en mindre virksomhed som leverandør af mit website, så vil jeg da ønske kende de personer, der skal lave arbejdet, bedre end NöRDs site giver mig mulighed for. Når man vælger en lille leverandør er det jo især vigtigt, at kemien passer. Vil jeg hellere have en sikker og konservativ løsning, ville jeg jo gå til en stor og anonym leverandør, hvor alle medarbejderene er udskiftelige tandhjul i den store leverancemaskine.
Så hvorfor gemme sig og forsøge at kopiere de store, anonyme leverandører når det kommer til selvfremstilling på nettet. Lad os se menneskene bag. Lad os få en personlig relation (jeg sagde ikke blog på noget tidspunkt).
Til gengæld er man buddy-buddy med de fleste af nörderne allerede efter en enkelt telefonsamtale. Deres indstilling og attitude overfor kunderne er behagelig og forfriskende sammenlignet med mange andre underleverandører – også selvom man ikke har set et 4 år gammelt billede og en profilbeskrivelse som er copy-pastet fra ansættelseskontrakten.
At være anonym på et firma website handler også om at give det indtryk man man ikke er til købs. Store virksomheder som Nordea kæmper med imageproblemer, som nødvendiggør et øget fokus på det personlige. Det problem har 5 nörder i Århus ikke… Og det skal de efter min mening heller ikke have.
Kemi kan alligevel ikke opstå udfra et billede og en kort beskrivelse.
Det er i virkeligheden godt at høre, at de styrer, og det var præcis hvad jeg håbede på
På den anden side er jeg ikke enig i, at man giver indtryk af at være til købs – blot fordi man er personlig på sit site. Jeg kan ikke helt se sammenhængen.