Jeg har tidligere moret mig over Janus Boyes konstatering, at paradoxalt mange CMS-leverandører er de “førende”. En nærmere undersøgelse viser, at det er så almindeligt at være “førende leverandør”, at begrebet må siges at være helt tømt for mening i dag.
Men hvad er det, der får marketingafdelingerne til at synes, at det er så fantastisk at være førende (for der findes jo ingen uvildig instans, der udpeger de førende leverandører inden for de forskellige brancher)? Marketingafdelingerne må tro, at kunderne bliver så imponerede over prædikatet “førende leverandør”, at de straks lægger hvadsomhelst i kurven og tjekker ud med det samme.
Jeg er bange for, at “førende leverandør” er blevet så slidt en kliché, at den må sendes på sprogligt hospice.
Det er jo ikke en gang en kliché – det er en tom floskel. Der er jo ingen definition på sætningen og netop derved kan alle være førende.
Men det er jo netop et godt eksempel på at køberne (specielt i Danmark) er forholdsvis uvidende eller useriøse omkring evalueringen af produkterne. En sætning om at være førende burde back-fire eller i det mindste vække undren.
Det kan kun vække undren at den netop ikke gør det
)
Glimrende observation og endnu et eksempel på det der budskabsgas, som man bare bliver så træt af. Lad være med at fortælle mig, at I er de bedste, bare vær de bedste, så skal kunderne nok selv opdage det og sprede rygtet – man bliver jo ikke førende ved at sige, man er førende, men ved at gøre noget ekstraordinært!
Jeg kendte engang en, der sagde “perception is reality”. Hvilken misforståelse…