Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Er det virkelig nødvendigt at sove?

Posted: January 30th, 2007 | Author: | Filed under: Forbrugerrådet, Rekreativt | 11 Comments »

De sidste par dage har jeg ikke sovet meget. Sådan er det jo for alle engang i mellem. Men to ting har gjort mig opmærksom på, at det ikke holder at droppe søvnen om natten:

a) Min datter på 2 år påtaler, at jeg sover ved middagsbordet
b) Denne vildt interessante artikel i Scientific American siger, at pattedyr dør, hvis de ikke får søvn.

Sleep’s up.

Og forresten, så må jeg tjekke Pzizz, som Preben anbefaler. Lyde der giver afslapning eller energi. Vælg selv. Min ene bror, der er decideret anti-okkult i sin tilgang til verden, bruger den også, hvilket altid er et godt tegn.


11 Comments on “Er det virkelig nødvendigt at sove?”

  1. 1 michael hammel said at 12:24 on January 30th, 2007:

    Selvom du jo er en gadgetteer af Herrens (Fruens?) Nåde, kan jeg anbefale noget så uteknisk og investeringslet som en “morfarlur” (aka “power nap”). 15 minutter om dagen skulle gøre det ud for en times manglende nattesøvn. Desværre kan man ikke spare op, og få 6 timers søvn på 1,5 time.
    Mht. Pzizz, så får jeg stress af afslapningsmusik og anden new age pop.

    Hvis der nødvendigvis skal investeres, tror jeg mere på en chaiselounge.

  2. 2 Thorsten said at 12:55 on January 30th, 2007:

    Ham Pzizz snakker jo hele tiden ind over musikken (checkede deres gratis 15 minutters demo).

    Jeg synes faktisk P1 podcasts give energi selv om talkradio ikke er så smart, når man arbejder. Men mange af dem hører jeg 4-5 gange i baggrunden, og så har jeg fået det meste med. Jeg kan også anbefale “Elysium Spa Retreat” som er et en time langt track fra “Hotel Marrakesh” 3-dobbelt CD med lounge, club og spa musik.

    Jeg var iøvrigt vikar for en ejendomsmægler-ven for et par år siden. Det var så kedeligt, at jeg faldt om kuld ved skrivebordet om eftermiddagen og først vågnede, da dørklokken gik. Så hvis man har undret sig over, hvorfor mæglere altid virker uengagerede og som om, de lige har sovet middagslur, så var det måske forklaringen.

  3. 3 Andreas said at 13:21 on January 31st, 2007:

    Måske skulle man optage lyden af et ejendomsmæglerkontor og sælge det som sovemedicin? ;-)

    Og jep, Michael, morfar fungerer. Man kan sagtens bruge Pzizz til det, hvis man ikke får stress af Mr. Pzizz’ snak.

  4. 4 Preben Carlsen said at 14:56 on January 31st, 2007:

    Man kan jo slå Mr. Pzziz’s snakken fra.

  5. 5 Preben Carlsen said at 14:59 on January 31st, 2007:

    Og så er der jo muligheden for at du begynder at praktisere polyfase-søvn. Hver 4. time sover man 20 minutter. Dermed erobrer man adskellige timer pr. døgn. Bagsiden er naturligvis at man skrider 20 minutter midt under familienmiddagen – for at sove.

    Og langtidsvirkningerne er der vist ingen som kender men….. det lyder sgu ikke sundt i længden.

    Læs mere om polyfase søvn på http://www.deawing.net/blog/

  6. 6 Rasmus said at 15:45 on January 31st, 2007:

    Tillykke, tillykke, tillykke. Har lige læst i Anitas nyhedsbrev at der kommer andet end mosevand ud af sømpistolen. :D
    Håber det går godt med det hele.

  7. 7 Andreas said at 21:15 on January 31st, 2007:

    Så er det ude :-) Tak, det går vidunderligt med alt.

  8. 8 Rasmus said at 09:58 on February 1st, 2007:

    “Så er det ude” – når Anita skriver det i et newsletter så er det nok svært at undgå. :D

    Lars hilser og siger tillykke.

  9. 9 Joachim said at 17:53 on February 1st, 2007:

    Et dejligt positivt og energiladet link ovenpå alle de sure blogindlæg :-D
    Pzizz lyder cool.

  10. 10 Preben Carlsen said at 21:59 on January 30th, 2008:

    Tim Ferriss, forfatter til best-seller-bogen “The 4-Hour Work Week” har skrevet en artikel om fem punkter til forbedring af din søvn.

    http://www.fourhourworkweek.com/blog/2008/01/27/relax-like-a-pro-5-steps-to-hacking-your-sleep/

  11. 11 Andreas said at 00:57 on January 31st, 2008:

    Preben, det er rasende interessant. Har du forsøgt dig med nogle af metoderne?


Leave a Reply