Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

Jeg vil være Forrester-analytiker

Posted: June 27th, 2006 | Author: | Filed under: Business | No Comments »

…eller måske vil jeg bare sælge analytikernes rapporter. $349 for nedenstående rapport i sin fulde længde på hele syv sider. Hvem sagde hype cycle?

Much of the buzz about Web 2.0 is around the proliferation of rich Internet applications (RIAs), which promise numerous user experience benefits. But building a Web application using fancy technology doesn’t ensure a better user experience. As firms rush to incorporate RIAs into their site designs, they should create a solid understanding of users’ needs and implement structured testing techniques to understand and validate appropriate use and design of RIAs.
- From Rich Internet Applications To Rich User Experiences by Ron Rogowski


TraceWorks har brug for dig

Posted: June 20th, 2006 | Author: | Filed under: Business | No Comments »

Folkene bag den mest funky corporate blog i Danmark har brug for en databaseudvikler og en sælger. Smid hvad du har i hænderne og søg! (bortset fra hvis du altså arbejder på Synkron).


"Vi samarbejder med Google"

Posted: May 29th, 2006 | Author: | Filed under: Business, For langt ude, Forbrugerrådet | No Comments »

Endnu en sælger fra et lidet troværdigt telefonbogsfirma – Erhvervsforlaget – har lige ringet for at høre, om det virkelig kan passe, at vi ikke vil betale for at stå i deres register. De samarbejder endda med Google.

For det første havde jeg aldrig hørt om den telefonbog… For det andet: Hvis det at vise Google AdSense-reklamer på sin side er at “samarbejde med Google”, så er min røv en vandflyver (sælgeren kunne desværre ikke forklare på anden vis, hvad samarbejdet bestod i – det var ikke hans job).

Det er en klam og uetisk måde at lokke penge ude af folk, der ikke lige har 100% opmærksomhed, når de ringes op af sælgeren. Der er et ord, der beskriver dette: Annoncehajer.


Kom til Samtalerne

Posted: May 24th, 2006 | Author: | Filed under: Business | No Comments »

Synkron er partner i arrangementet Samtalerne. Det er en art præ-/mini-Reboot (Prebooot?) i København d. 31. maj 2006. Jeg har et par fribilletter til uddeling blandt kunder, partnere eller andre, der på en eller anden måde er relateret til Synkron eller migselv. Interesseret? Send mig en mail med det samme – og senest i dag.

Her er beskrivelsen af arrangementet:

Er du klar til at deltage i samtalerne?

I “The Cluetrain Manifesto” fra 1999 hed det:
“Markeder er samtaler.”
“Internettet mulliggør samtaler mellem mennesker, som ganske enkelt ikke var mulige i massemediernes æra.”
“Virksomheder kan nu kommunikere direkte med deres marked. Hvis de misser, kan det være deres sidste chance.”

Samtalerne på internettet er kun blevet mere synlige i de 7 år, der er gået siden da. Weblogs, debatfora, wikier, chat, diskussionsgrupper, mailinglister, podcasts og sociale netværkstjenester – for bare at nævne nogle af de steder, hvor snakken foregår.

Spørgsmålet er, om vores organisationer også er blevet mere klar til samtalerne? Om vi har anerkendt, at samtalerne er det bærende element i kommunikation, innovation, forandring og kundeoplevelse? Om vi har gjort os klar til en tid, hvor modtagerne er deltagere i samtalerne?

Samtalerne er den første danske konference, der sætter fokus på samtalen som redskab – og forståelsesramme.

Mød nogle af pionererne fra ind- og udland:
Doc Searls, forfatter, The Cluetrain Manifesto. Euan Semple, ekspert i social software og tidligere knowledge manager i BBC. Maja Møller, chef for relationer, ansat i Arla Foods, som bruger weblogs og forum på nettet til samtaler, Annette Hartvig Larsen, Aarstiderne, om hvorfor kommunikation, produktudvikling og kundeservice er lagt sammen og hedder ‘samtalerne’

Tilmeld dig, hvis du har forstået, at samtalerne er det essentielle og det svære – og hvis du vil have inspiration til, hvordan du kan inddrage din organisation i samtalerne. Det koster kun 950,- kr. excl. moms. (750,- kr. excl. moms, hvis du er medlem af DONA eller FDIH).

Arrangementet finder sted på Københavns Universitet, Amager.


Glimt fra en glemt fortid

Posted: May 23rd, 2006 | Author: | Filed under: Business | 3 Comments »

Fra Computerworld 2. februar 2000:

De gamle reklamekoncerner, der alle selv har oprettet digitale selskaber, har i øvrigt måtte se nye spillere erobre betydeligt terræn på området. Blandt de mest kendte successer er Razorfish, Organic Online og Agency.com. Sidstnævnte, der i november købte danske Visionik, hentede i december knapt 153,4 millioner dollars (1,2 milliarder kroner) på en børsnotering. Firmaet var stiftet i 1995.


Skal vi være kolleger?

Posted: May 4th, 2006 | Author: | Filed under: Business | 3 Comments »

Synkron har vi ekstremt meget brug for nye medarbejdere. Søg job hos os nu. Vi savner front-end udviklere, .NET-udviklere og konsulenter.

Du skal elske at udvikle og implementere CMS.


Stop dem der vil stoppe privat surf i arbejdstiden

Posted: May 3rd, 2006 | Author: | Filed under: Business | 10 Comments »

Jeg bliver så træt, når jeg så ofte skal læse, at privat surferi i arbejdstiden skal stoppes på arbejdspladsen. Senest har Computerworld skrevet om det, og forleden var det ComOn, der nærmest kørte en artikelserie om emnet.

Jeg bliver træt, fordi selvom så mange medarbejdere surfer (skodudtryk) privat i arbejdstiden, så bruger de stadig mindre tid på privat stuff på arbejdet, end de laver arbejde, når de er hjemme. Derfor: Hold nu op med at pive over, at medarbejderne betaler private regninger på netbank og småsludrer lidt med vennerne på Messenger, når de er på arbejde. Når de er hjemme, får de nemlig geniale idéer, svarer mails, laver oplæg, forbereder præsentationer og meget andet.

Noget for noget. Stop medarbejdernes private småsysler på arbejdet og vær sikker på, at de belønner dig med at lade være med at arbejde i fritiden.


Bluetooth-kaos

Posted: April 20th, 2006 | Author: | Filed under: Business, Tech | 8 Comments »

Er på Customermade-konferencen og har lige bøffet den. Der er så mange Bluetooth-enheder samlet her, at jeg lige har sendt et billede til en forkert person. Duh. Skulle sende til Jacob Bøtter, så da jeg så enheden “Jakobs Powerbook”, sendte jeg flux. Wrong. Forkert Jacob. Det er i øvrigt sjovt at se enhedernes navne. Der er naturligvis alle default-navnene som Nokia 6230, K751i og så videre – men på listen er der også NyeTøjte og www.pollas.dk.

Se i øvrigt Bøtters shot på Flickr.


Hvorfor lukker Startour på nettet om natten?

Posted: April 2nd, 2006 | Author: | Filed under: Business | 5 Comments »

startour logo

Jeg har aldrig forstået, hvorfor netbanker skal være lukkede om natten, men hvorfor skal Startour også være lukket mellem midnat og 6 om morgenen? Jeg mener… en fjerdedel af døgnet. Lukket. Det er lidt svært at forstå. Det er jo netop på det tidspunkt, hvor man har mulighed for at købe ting + sager på nettet.

Tjek lige optagelsen her. Som bruger bladrer man hele vejen ned til et rejsemål for blot at se, at man hverken kan bestille rejser eller se priser, når man har fri. Faktisk ville jeg bare se, hvad rejserne kostede, men det mener rejsebureauet altså ikke, at jeg har brug for om natten. Man får en fejlmeddelelse, men jeg tror nu, at det er rejsebureauet, der begår en fejl her.


Den store dag: Konens webshop er online

Posted: March 15th, 2006 | Author: | Filed under: Business | 7 Comments »

Konen har arbejdet alle døgnets ledige timer de sidste par uger på at få en webbutik i luften, og i nat kl. 04.47 skete det: MadeByMyMum er nu online.

Tøserne ved en symaskine
Det “officielle” shot

MadeByMyMum sælger det tøj til de mindste og deres forældre, som man ikke finder i alle de andre webshops. Personligt skal jeg nok se, om jeg ikke kan liste en Diaper Dude-taske ud af konen. Total street pusletaske i camo, som jeg dog planlægger at smide min bærbare i.