Posted: February 15th, 2006 | Author: Andreas | Filed under: Business, For langt ude, Politik | 2 Comments »
Sean Treadway er efter 7 år i Danmark fundet uværdig til at blive i vores hygge-nirvana, så han må ud. Han vurderes af Udlændingestyrelsen ikke at bidrage meget noget specielt interessant til Danmark. Hans CV siger nu det stik modsatte.
Jeg er lamslået over, hvordan vores regering, i sin iver for tilfredsstille Pia K og ros, totalt tilsidesætter al fornuft. I en verden med stigende global konkurrence, har Danmark har brug for svinedygtige personer inden for IT og teknologi. Vi har brug for endnu flere iværksættere og freelancere. Ellers kan vi godt glemme det. Det siger vores regering nærmest dagligt. Alligevel sidder de tilsyneladende i Udlændingestyrelsen med et stykke papir med en kvote for, hvor mange “fremmede” der skal kyles ud af Danmark om måneden. Hvis kvoten ikke opfyldes, savner regeringen pludselig sit parlamentariske grundlag.
Jeg tror, at regeringen groft undervurderer, hvor mobil den højteknologiske arbejdskraft er. De übereksperter, jeg selv kender inden for IT, har i forvejen en global arbejdsplads og flytter ofte over landegrænser for arbejdet. I Danmark hersker den udbredte opfattelse, at vores land kun er for en lille, lykkelig udvalgt skare. Lukker vi folk ind, skal de være evigt taknemmelige overfor Danmark. Realiteten er, at vi mister højt kvalificeret arbejdskraft til andre lande. Et tragikomisk eksempel er Synkrons tidligere medarbejder, Lars. Danmark brugte 15 år (og en masse penge) på at uddanne ham. Så blev han gift med en pige fra USA og blev tvunget til at forlade landet, fordi han ikke kunne få hende hertil. I dag arbejder Lars i Los Angeles som freelancer for Synkron. Skatten betales ikke længere i Danmark, men i USA.
Jeg er sur.
Posted: December 15th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | 3 Comments »
Når jeg bliver gammel, vil jeg ringe til kommunen og bede om en hjemmehjælper, det ikke stemmer på Dansk Folkeparti.
Vi skal tænke på, at det er ældre mennesker. Der kan også være ældre personer, som ikke bryder sig om at blive vasket af en, der stemmer på Dansk Folkeparti. Så skal man kunne vælge fra uden at blive beskyldt for at være racist, siger Andreas Johannsen til Politiken.
- Frit efter www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/12/15/111612.htm
Posted: December 14th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | No Comments »
Forvirring ≠ vrede
Posted: December 7th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | No Comments »
Politiken skriver:
USA indfører forbud mod grusom behandling af fanger
07. dec. 2005 10.58 Udland
USA har indført et verdensomspændende forbud mod, at amerikansk personel udsætter fanger for grusom behandling, siger udenrigsminister Condoleezza Rice.
Jeg vil bide spids på, at forbudet ikke gælder “tilbageholdte” (der bides ikke meget spids længere, forresten).
Posted: November 27th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | No Comments »
En eller flere anonyme kujoner har lavet et hetzende site mod Birgitte Jerkel i Greve (hende der skiftede hold, fordi René Milo angiveligvis i jalousi sagde noget rigtigt tumbet til hende).
Well, sitet er ganske hetzende mod Birgitte Jerkel. Det har jeg ikke et problem med i sig selv, hvis ikke det lige var fordi, ingen vil vedkende sig sitet. Ingen er afsender. Ingen underskriver budskaberne.
En demokratisk dialog fungerer kun, hvis der er personer bag holdningerne. Ellers er det lige meget. Folk, der gemmer sig bag raidhuer, masker, anonyme kommentarer og sites skal konsekvent overhøres.
Posted: September 30th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | 10 Comments »
Da der er sået tvivl om indholdet i enkelte artikler, der ikke tidligere har været offentliggjort, har jeg besluttet midlertidigt at fjerne dem alle, og lade mine juridiske rådgivere gennemgå dem for at sikre, at de på ingen måde incriminerer danske borgere.
- Louise Frevert
Nej, Louise. Dine tekster incriminerer ikke danske borgere. Når du overtræder racismeparagraffen, inkriminerer du dig selv. Jeg kan godt se, at det ville passe fint ind i din politiske målsætning at gøre muslimer kriminelle ved at omtale dem som kræftceller, men det er faktisk dig, der overtræder loven i den sammenhæng. Der er en lille, men vigtig, forskel.
Posted: February 8th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | No Comments »
Posted: January 26th, 2005 | Author: Andreas | Filed under: Politik | 4 Comments »
Hvis jeg får bare én mere mail fra en glad ven, der synes jeg skal se 440hz.dk – så skriger jeg. Højt og længe.
Jeg kan overhovedet ikke blive imponeret over mennesker, der udtrykker en holdning samtidig med, at de gemmer deres egen identitet. En holdning uden et ansigt er inderlig ligegyldig.
Sitets video er velproduceret og har en fin politisk pointe, men hvem gider at tage sig af en anonym (gruppes? persons?) holdning.
Hvem har lavet sitet? Hvem er afsender? Hvem har en holdning.
“Vi er et netværk af engagerede mennesker, som til daglig arbejder indenfor film, medie, IT, samfundsanalyse og undervisning. Flere af os har egne virksomheder.
I vores fritid gør vi hvad vi kan for at sige fra og blive hørt – uden at vi behøver at holde os til et partiprogram.
Politisk dækker vi et bredt spektrum. Indbyrdes er vi uenige om det meste – men vi er blevet enige om at deltage på egen hånd i valgkampen for at gøre vores til, at der ikke igen bliver dannet en regering, der bygger sin magt på Dansk Folkeparti.
Kampagnen er produceret af frivillige og flere virksomheder har gratis bidraget med viden, produktionsudstyr og arbejdskraft.
Venlig hilsen
440 Hz”
http://440hz.dk/meup-12.htm
Come on! Er jeres holdninger så virkelig så kontroversielle, at I lever i frygt for at få brændt jeres hjem ned eller blive stukket ned på åben gade? Stå dog frem – eller hold kaje…
Posted: October 14th, 2004 | Author: Andreas | Filed under: Politik | No Comments »

Hvorfor bekymre sig om aggressiv udenrigspolitik, VISA-kort-sundhedssektor, krigsfangers retsstatus, terrorisme, FN, arbejdsløshed, Kyoto-aftale og andre småting… når der sendes baseball i fjerneren.
Posted: April 27th, 2004 | Author: Andreas | Filed under: Politik | 1 Comment »
Jeg når ikke konen til strømpeholderne i disciplinen royalisme (mildt sagt), men nu hvor Globale Rødder planlægger civil ulydighed – tilfældigvis – på dagen for Brylluppet, er det så ikke lidt tyndt? Næh, det var tider, da BZ-bevægelsen kunne få alle til at falde om at af grin, da de tog røven på politiet ved at flygte via en tunnel under Korsgade, mens Allotria-huset blev stormet i en storstilet aktion. Hvad skete der siden med humoren?