Andreas Johannsens private blog. Since 2004.

MacFreaks alert!

Posted: October 18th, 2005 | Author: | Filed under: Tech | 1 Comment »

Nogle MacRødder har startet en MacBlog om MacGadgets og MacApps. Åh mand, jeg savner min Mac. Jeg savner den meget…


Det blev en Sony-Ericsson K750i

Posted: June 6th, 2005 | Author: | Filed under: Tech, Yummie | 54 Comments »

Jeg har brugt (alt for) meget tid på at kigge efter en ny telefon, og jeg har skrevet om det her tidligere.

I min søgen en ny mobil, har jeg kigget efter to ting: Den skal være spækket med features, og den skal være praktisk anvendelig. Det er ikke altid foreneligt, for mange feature-spækkede telefoner er samtidig af en sådan størrelse eller bare udformning, at de ikke er til at håndtere i praksis. Jeg var for eksempel blevet alvorlig varm på Qtek s100, som også har fået rigtig pæn anmeldelse i Politiken i dag. Men det fungerer jo ikke, når man ikke kan taste en SMS, mens man cykler gennem byen, fordi man ikke kan mærke knapperne på en touch screen. Det nytter heller ikke noget med Sony Ericsson Z800, der ikke kan ligge i en bukselomme uden, at man risikerer dumme bemærkninger.

Jeg har indset, at det er to paradigmer: Enten er data det vigtigste – eller også er tale. Mens jeg gerne vil have adgang til mail og browser, er det stadig tale, jeg bruger telefonen mest til. Det skal altså ikke være en lille computer, men en tale-dims. Var data det vigtigste, ville jeg også acceptere et større apparat, som kan bæres med rundt i tasken.

Jeg snakker… Konklusionen er, at jeg har anskaffet Sony Ericsson K750i, så her kommer en anmeldelse: Den er vidunderlig.
Sony Ericsson K750i

  • Billederne er overraskende gode – her er det allerførste billede skudt indendørs.
  • Højttaleren er god. Det er vigtig, fordi jeg kan ikke på en trafiksikker vis rulle ledningen til ørebøffen ud, når jeg skal tage et opkald i bil.
  • Hukommelsen skl udvides. Der følger et Memory Stick Duo-kort på 64 MB med. Det er nok til Raveonettes’ Pretty in Black og en måsfuld billeder i god opløsning.
  • Synkronisering til Outlook er uhyggelig nem.
  • Telefonen forbinder til computeren med et USB-kabel, og den popper bare op som en extern disk, så man kan trække billeder ud og loade nye MP3′er til telefonen. Og mens man synkroniserer med USB-kablet, så lader man telefonen op samtidig.
  • Menuerne er enkle, og der er god sammenhæng i betjeningen. Min gamle Nokia 7250i er helt stenalder i sammenligning.
  • Størrelsen er rigtig. Jeg kan have den med overalt. Også i bukselommen, hvis det skulle være.
  • Radioen har god modtagelse (og RDS).
  • Den er smuk.

Min mindste lillebror synes, jeg skifter telefon som en teenager, men det kommer til at var en rum tid, før jeg finder noget, der er bedre end min nye K750i.


Sverige rocks!

Posted: May 11th, 2005 | Author: | Filed under: Tech | No Comments »

Linx wireless service ombord på x2000
Jeg vil være svensker. De har Carola, atomkraft, lækker natur, fede biler, progressiv arkitektur, et smukt sprog. Men først og fremmest har de internet i deres tog.
Så kom ikke her med jeres postings fra fly…


Skønheden i åbne, trådløse netværk

Posted: April 17th, 2005 | Author: | Filed under: Tech | 5 Comments »

Det åbne, trådløse netværk er skønt. Sidste år på dette tidspunkt var jeg den eneste i nabolaget med et trådløst netværk – i hvert fald synligt og tilgængeligt. Når jeg, drevet af forårskådhed, begav mig udendørs med en bærbar, måtte jeg først flytte mit access point fra kontoret og ned i soveværelset og pege antennerne ud mod haven.

I år er det anderledes. Mit access point dækker stadig ikke haven, men nu har flere andre i området fået trådløse netværk. Og flere af dem er åbne til gavn for os alle. I skrivende stund sidder jeg i solen på terrassen med friskbrændt, -malet og brygget kaffe. Datteren ligger ved siden af og sover i sin barnevogn. Og jeg er på, fordi en af naboerne er trådløst gavmild.

En anden dag er den nabos linie nede, men min er oppe, sådan kan vi give til hinanden uden at blive fattigere selv.

(Ja ja, jeg ved godt, at der kan være sikkerhedsmæssige risici og sådan noget – men det er mest forbeholdt folk, der ikke tænker sig om. Og så er der naturligvis risikoen for at en mesterspammer kommer forbi i bil, hook’er op på mit netværk og spammer alverden fra mit IP-nummer. Det rigtigt tjekkede ville være en funktion, så man kan banke på hos hinanden. Måske lidt à la Mesenger, hvor man først skal godkende hinanden, før man kan tale sammen. Om et par år griner vi af det her, for dér vil der være trådløs dækning – uden at vi tænker det mindste over det – alle steder.)


Large fonts

Posted: March 2nd, 2005 | Author: | Filed under: Tech | No Comments »

Start > Settings > Control Panel > Display > Appearance > Font size > Extra Large


Hvilken mobiltelefon ville du købe?

Posted: February 19th, 2005 | Author: | Filed under: Tech | 7 Comments »

Hovedparten af jer, der læser dette, er sikkert gale med mobiltelefoner. Derfor beder jeg jer ydmygt om hjælp. Sagen er, at konen har givet mig totalt baghjul ved at anskaffe sig en Sony Ericsson S700i. Bummer. Behøver jeg at sige, at jeg er nødt til at købe en ny telefon nu. Det er her, du kommer ind i billedet: Hvilken telefon kan _du_ anbefale?

Mine “behov” er: Godt kamera, kalender, sync med Outlook på PC, Bluetooth, wifi (gerne men ikke “nødvendigt”), ikke-for-stor, wow.

På shortlisten er foreløbig: SE P910i, SE S700i, Nokia 9500 Communicator, Qtek S100 og Qtek 8020.

Hvad siger du? Hvad er dine erfaringer? Hvilken telefon ville du vælge?

–> Update: Sony Ericsson Z800 er nu også officielt shortlistet <–


Fetish for ting, der kan være andre ting i

Posted: February 7th, 2005 | Author: | Filed under: Tech | No Comments »


Hvorfor er det så fantastisk med den slags?


Der er en første gang for alting…

Posted: December 17th, 2004 | Author: | Filed under: Tech | No Comments »

“A network called ‘Internet’”
“The 100 oldest still-registered .com domains”*
Folks første billede med digitalkamera

* Interessant nok er microsoft.com ikke blandt de registrerede, selvom virksomheden var grundlagt i 1975.