Jeg løber jo ikke for at have en bestemt puls eller fart, eller for at høre musik. Jeg løber jo for at løbe. Derfor kommer alle de andre elementer bare i vejen for selve løbet, og jeg mister opmærksomheden på, hvordan det føles at løbe.

Her hen over sommeren har jeg løbet nogle enkle ture på den nye måde, det vil sige uden ur af nogen slags og også uden musik. Jeg ved ikke, hvor langt, jeg har løbet, men jeg mærkede til gengæld løbet på en helt anden måde. Jeg mærkede omgivelserne, underlaget og min krops respons på udfordringen.

Når arbejdet begynder igen næste uge vil jeg se, om jeg ikke kan få løbet en gang om dagen. Bare for løbets skyld.

Kig ind, hvis du gider at læse og snakke om løb og marathon.

Nej, jeg har ikke tænkt mig direkte at skifte karriere og blive brandmand, selvom tanken en meget sjælden gang i mellem faktisk har strejfet mig. Derimod gik det for noget tid siden op for mig, at jeg i praksis er komplet ude af stand til at hjælpe andre, hvis de virkelig skulle få brug for det. Hvis der skulle ske en ulykke eller katastrofe foran næsen på mig, så vil mit eneste bidrag være at ringe 112, og det er ikke altid nok til at redde et liv.

Så jeg meldte mig på introduktionsuddannelsen som frivillig. Uddannelsen tager en en hel dag og er en kombination af holdundervisning om organisation, formål, uddannelse og uniform — samt praktiske øvelser i samarbejde og håndtering af pressede situationer.

De praktiske øvelser var sjove men også en del mere udfordrende, end jeg havde forventet. Blandt øvelserne var slukning af ild med brandtæppe, klatring op ad 11 meter stige og ind i et hus, orientering i et mørkt hus med røg (vi skulle to og to gå igennem huset uden at kunne se en bjælde) — og det hårdeste: Forcering af ruiner med røgdykkerudstyr (indsatsdragt, hjelm, flaske på ryggen og maske på ansigtet). Vi skulle først igennem en forhindringsbane med murbrokker, hvilket mest af alt bare krævede kræfter. Dernæst skulle vi kravle ind under dyngen af murbrokker gennem gange med flere brokker og gennem to sammenstyrtede huse. Jeg kunne virkelig mærke, hvordan jeg ramte en personlig grænse udløst af at ligge med tungt udstyr i en mørk skakt under et ton murbrokker uden at kunne bevæge mig mere end et par centimeter ad gangen og uden at kunne se en hånd for mig. Min maske var helt dugget til, og jeg var gennemblødt af sved under tøjet. Jeg havde hverken kontrol over vejrtrækning eller puls og måtte virkeligt reboote mit system mentalt for at komme videre. I virkeligheden var det jo bare en sjov udfordring, men jeg blev ramt af akut klaustrofobi. Først da jeg fik rebootet, kunne jeg se det som en udfordring og ikke en showstopper.

Efter alle øvelserne samledes vi igen i undervisningslokalet, og efter en kort gennemgang af kontrakten, havde vi individuelle samtale med instruktørerne. Nu har jeg skrevet kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke, har fået en uniform med hjem og venter nu bare på at komme i gang med uddannelsen, som består af ca 125 timer årligt placeret i fritiden på aftener og i weekender. Om nogle år kan jeg komme med ud og selv være med til at slukke rigtige brande, men indtil da får jeg lov til at hjælpe til.

Hvis du ikke kender børn i byen, kan det nok bedst beskrives som en art AOK for børnefamilier. Det rummer brugeroprettede steder og ditto begivenheder samt kommentarer og vurderinger. Kort sagt er det super til at finde et sted eller en aktivitet, når du står lørdag morgen med unger, der bare hiver i dig for at komme ud og opleve noget (i København).

børn i byen har i øvrigt også en klub, man kan melde sig ind i. Jeg har ikke selv fået taget mig sammen endnu, må jeg indrømme, men det virker oplagt. 25,- pr måned for adgang til lagersalg, begivenheder, rabatter og så videre. En hurtig cost-benefit-analyse vil vise, at jeg burde have bidt til bollen for længe siden

Må jeg så bede om konkurrence på strækningen København-Århus, tak? Gerne fra et togselskab, der gider at lytte til sige kunder og levere det, de beder om (bare inden for samme år).

Jeg er ked af at skulle være lyseslukkeren her, men dette er år 2008. Nettet, lave rejseomkostninger, den internationale økonomi og globaliseringen i almindelighed har nedbrudt meningen med den gamle nationalstat. Det kan kun være kulturelt nærsynede virkelighedsfornægtere bag ligusterhækkene i provinsen, hvor det mest fremmedartede er oliven på hylden i Spar, som tror på forestillingen om Det Monokulturelle Danmark.

Vi andre er kommet videre (heldigvis incl den ansvarlige for undervisningsmaterialet).

Da jeg besøgte Larry vs Harry, skød jeg en stump video af min snak med Hans. Her er det.

Jeg har selv kørt Long John som grøntbud som knægt, så da jeg så den nye “Long John 2.0″ på Frederiksborggade, kløede alvorligt i benene for at få en prøvetur. Her er billeder fra turen og en frokost med Hans, der er hjernen bag cyklen.

Historien er endnu en vidunderlig fortælling om en mand, der laver det produkt, han selv har brug. Hans har tidligere arbejdet som håndværker og har altid transporteret sit grej (og unger) rundt i en gammel Long John. Der var bare lige et par ting, han mente kunne gøres bedre. Så det gjorde han…

Fysisk lokation: Frederiksborggade 41 i København K
Rigtig lokation: www.larryvsharry.com