(Advarsel! Lang blogpost med overvejelser om denne blogs fremtid og bitching over blogging i det hele taget)

Ok, man ved, at den er ved at være gal med bloggen, når flere uafhængigt af hinanden begynder at bekymre sig for, hvor man mon bliver af - på bloggen altså.

Normalt synes jeg, at det er rimeligt ligegyldigt at læse blogs om blogs om blogging. Det er selvrefererende og mediemasturbativt. Det er vel en mediehistorisk effekt: Når nye medier opstår, er en meget stor del af indholdet i medierne om medierne selv, fordi de på en måde skal finde deres rette plads eller funktion. Men bortset fra det, så er det blogs, der _handler_ om noget, der er værd at læse. Det er ikke anderledes, end når man ser en film, læser en bog eller snakker med en ven. Hvis der er noget på hjertet, og man synes det er interessant, vil man også se, læse eller lytte.

Og jeg er bare blevet træt af den her blog, og jeg synes ikke længere, at jeg har noget på hjertet her. Eller mere præcist: Jeg har _for_ forskellige ting på hjertet, og det mudrer til her på bloggen. Det er ligesom med potteplanter: Alle potteplanter begynder på et tidspunkt at hænge lidt og se kedelige ud. Så gider man ikke vande dem, og så bliver de kedeligere, og så vander man slet ikke, og så går de ud.

Jeg er også holdt op med at læse andre blogs - eller i hvert fald hovedparten af dem. Det keder mig rent ud sagt, når vi bloggere opfører os ligesom aviser. Ritzau udsender et telegram, og dagen efter kan man læse mere eller mindre den samme ordlyd i alle aviserne. Måske skriver vi ikke det samme, men så linker vi til det i stedet for. Der er for meget lemming og for lidt selvstændigt bidrag. Det keder mig også, at mange blogs simpelthen er skrevet for dårligt. En ting er, at man ikke gider at skrive store bogstaver, rammer gale taster og dropper alle tegn, når man skriver beskeder i messenger og nogle gange i mails. Men når bloggere ikke gider at gøre noget ud af formidlingen, så er det ærlig talt bare disrespekt for læserne. Og så er jeg vildt træt af den særligt indstuderede blogjargon som resulterer i blogposts som:

Nogen mener, at der snart må ske noget, men andre synes, at det er helt ok.

Så skriv dog rigtige sætninger, der kan læses af rigtige mennesker, uden at man skal ligge og køre musen hen over alle links og tjekke URL'en i statusbaren for at gætte, hvad der henvises til (eller endnu værre: når man skal åbne ny vinduer og se, hvad der henvises til, for at fatte sætningen). Drop det indforståede ævl og skriv, hvad du mener i stedet for bare at henvise til det. Det vil jeg meget hellere læse, for det er garanteret interessant.

...Og jeg kunne blive ved med at brokke mig over blogs og blogging i almindelighed, men du ved jo også selv, hvad der er galt på de fleste blogs, så jeg slutter brokkeriet her.

Hvad så? Jeg laver en ny blog. Den nye skal være opdelt i flere "kanaler", så læsere ikke skiftesvis skal læse semiprivate blogposts, posts om webkommunikation og posts om videokameraer - for at nævne nogle eksempler. Der bliver simpelthen kanaler med forskellige emner. Det gør det nemmere for mig at fokusere på det, jeg har på hjertet, og det gør det nemmere for læsere at læse det, som de selv synes er interessant. Jeg vil skrive noget, når jeg har noget at skrive om og undgå "tomgangsblogging" bare for at blive listet på blogbot og trække trafik. Indholdet vil nok ikke blive interessant for en større målgruppe, men hvis jeg får skrevet noget, som blot få finder meget interessant, betyder det mere for mig, end hvis mange finder det lidt interessant.   ¶ 22:38
--->